Et lille visit i Mumiland...eller to.

"Hvem gemmer sig nede i sin magiske hat?
-Ham Mumi!
Og Hvem laver løjer hver dag og hver nat?
-Ham Mumi!
Og Faren og Moren og Mumrik og My, de tager dig med ud på en eventyr sky
Ja Mumi, Mumi!"


JUBIII!!! Endelig kom vi til Naantali, hvor en lille gangbro fører over til fantastiske Mumiland. Sofia og jeg har GLÆDET os, siden vi besluttede, at tage på roadtrip.

Og nu oprandt dagen endelig. Det var jo helt og aldeles fantastisk. Og Sofia kunne næsten ikke være i sin lille krop af bare begejstring.
Een ting er, at de sælger mumi merchandise i hver en butik i Finland (er faktisk ikke sikker på, vi har præsteret at komme ud af et eneste supermarked uden et eller andet mumi...Nogle gange bare en slikkepind med Mumi, andre gange med favnen fuld af mumibleer el.lign...De går all in på mumitroldene i Finland, så det gør Sofia og jeg naturligvis også)...

Og nu er vi her!!! Lige til midsommer...Og det fejrer de også i Mumidalen.

Man kan ikke andet, end at blive usandsynlig glad helt ind i sit barnehjerte, når man første gang ser mumitroldenes fine blå hus. 

Og hvem sad og sang  og spillede mundharmonika på verandaen? Mumrikken og Lille My...

Mumimor og Snorken var ude at gå en lille tur sammen...

Og Sofias favorit lige pt. Snif fik en kæmpekrammer, da hun så ham...

Det er jo ikke kun Sofia, der kan lide mumitroldene, så jeg måtte også lige foreviges sammen med Mumitrolden...

Også August synes de var spændende...

... For ikke at sige sjove. Han lo højt, hver gang en af dem kom hen til ham, og han fik lov at ae dem på den store snude...

Vi var med til at fejre Lille Mys fødselsdag, og hun blev så glad, da Sofia råbte hurra for hende...

Og så var der midsommerdans rundt om maj-stangen, hvor alle de herlige væsner kom og dansede sammen med børn og barnlige sjæle. 

Vi havde nogle helt forrygende timer (dage) i Mumiland. Det er som sådan ikke en forlystelsespark, for der er ingen store rutsjebaner og karruseller, men en park, hvor de har bygget hele Mumiuniverset op. De viser teater, man kan gå ind i fx Hemulens hus eller Mumihuset, og se hvordan de bor. Der er to oplevelsesstier rundt på øen, hvor man bl.a. kan træffe de kendte figurer. Og når man møder dem, stiller de gerne op til foto og kram. Det er ren hyggetid og fantasifulhed.

Og de giver sig god tid til at snakke med børnene. Faktisk tog Lille My også initiativ til at lege bjørnen sover sammen med en lille flok børn, Mumrikken, Stinky og Hemulen. Fjumredyret lavede hatte sammen med børnene og Too-Ticky lavede snoninger sammen med børnene, og der skete sikkert meget andet også, som vi ikke så, for meget af det sker spontant lige nu og her, bare fordi... 

De forstår virkelig at få deres gæster til at få fornemmelsen af, at man går lige ind midt i eventyret - fantastisk! :)

Da Mumiland lukkede for besøgende, satte vi os på en restaurent nede ved havnen og nød god mad og god musik og den dejlige midsommersol. Det er virkelig en festdag i Finland.

De tænder også midsommerbål og danser og fester. ofte er der koncerter...Vi hørte godt noget hornmusik, men måtte nøjes med at se, hvor de skulle tænde bål, for det ville først blive tændt kl 23. Det er liiige sent nok, for vores børn, så den oplevelse fik vi ikke lige med, desværre. Men det er OK, for vi har krammet en mumitrold:)

Udsigten fra hvor de lavede midsummerbål....

Vi har også været på Mumicafe og rundt i Naantalis smukke, gamle gader. I det hele taget har vi haft nogle hyggelige dage her i Naantali. Men i morgen går turen videre mod Åland. 

Farvel til fastlands-Finland og goddag til skærgården.

Rauma - Naantali

Med dette indlæg er vi næsten ved at være gennem vores tur gennem Finland indtil videre.

Men nogle oplevelser kræver jo nærmest deres helt eget indlæg, så sådan må det blive.

Allerførst får I lige et lille kort over vor tur gennem Finland. Vi er, som man kan se, sådan ca. kørt ned midt igennem det hele. Først havde vi regnet med at køre ud til kysten umiddelbart efter Rovaniemi, men besluttede så, at vi ville ind og opleve søerne i stedet. Det er en beslutning, vi er rigtig glade for,  og som åbenbart er lidt "off the beaten track", for de eneste andre turister, vi har mødt, har været finnere... Indtil vi ramte kysten. 

Meningen var, at vi så ville nyde lidt af den smukke kyststrækning...

...Og det lykkedes os også en enkelt gang at få 30 sekunders sea view...

Ellers er det mest bare træer, vi ser. Men når man kører af hovedvejene, som vi har gjort, så har det været nogle ganske skønne, grønne skovstrækninger. Og se lige, hvilket farveflor grøftekanterne byder på. Man kan kun blive i godt humør, af det blomstermylder...

I Rauma havde man på campingpladsen valgt at gengive hele pladsen i LEGO, for det fulde overblik.

 Vi valgte at gå all-in på finske oplevelser , og tog på Hessburger - det finske modsvar til McD...

SÅ var vi klar til at opleve Raumas gamle bydel, der er optaget på UNESCOs verdensarvsliste.
Og med god grund. Her var virkelig hyggeligt.

  

 Henrik nød, at få den fulde opmærksomhed og intense blikke fra damen her...

Byen er en gammel søfartsby, og i mange af de gamle huse står stadig de fine porcelænshunde, der indikerer, om manden er hjemme eller på havet. Som regel side om side med et lille modelskib, gerne i flaske, eller den anden ting, Rauma er kendt for: kniplinger.

Bogmærket, som kvinden her er i gang med at lave, tager ca. 6 timer at kniple - og hendes hænder stod aldrig stille!

Når man så kommer hjem efter en hel dag fuld af gamle huse, og er lidt træt, og lige vil kaste noget hurtigt på grillen, og man så ikke lige kan finde grillpladen, og man leder HELE bilen igennem to gange og virkelig endevender det hele (og om ikke andet får ryddet op), for at konstaterer, at grillpladen ikke er nogen steder, men ringer til Nokia campingplads, hvor vi VED vi havde den, for at få bekræftet, at JO, de har faktisk fundet en grillplade, svarende til vores i græsset, og man så bare spiser yoghurt og havregrød til aftensmad...SÅ kan man godt komme til at glemme, at man satte affaldsposen udenfor bilen i forb. med eftersøgningen...

Det må man så tage straffen for næste morgen! Møgfugle!

Så mens Henrik kørte tilbage til Nokia efter den glemte grillplade (og ja, det kunne desværre godt svare sig, såfremt vi gerne ville grille igen på turen), tog vi andre endnu en dag i Gamle Rauma, hvor vi bl.a. var på nogle museer.

 Både Sofia og jeg synes sådan en skibsredder boede fint...

 Men Sofia var ikke imponeret over datidens toiletforhold!

 og som altid, er der nogen der har meget, mens andre har næsten intet. Her ses "køkkenet" i et værelse, som en sømandsfamilie lejede ud til en enlig kniplings-kvinde...

 og vi tog ind og så den fine  kirke...

Og nød, at regnvejr blev afløst af solskin. Og så havde vi været kulturelle nok for i dag og fandt en god legeplads, med trafikbane, hvor Sofia kunne cykle...Og Henrik kunne hente os, efter en lille køretur frem og tilbage på ca 300 km!

 Og mens Sofia cyklede, øvede August sig insisterende i at rejse sig op ved klapvognen... Der lå nemlig kiks, som han ikke måtte få... 

Dagen endte i Uusikaupunki, med denne skønne aftenssol.

 I Uusikaupunki så vi også denne...sag. Hæklet i anledning af Finlands  fejring af 100 år som selvstændig nation.

 Og så tog vi til Kustavi. Det var et sats...Og et af de bedste i lang tid. En skøn lille by, med en skøn, venlig, lille campingplads. Her var fantastisk!

 Og så var saunaen gratis - det er altså bonus. Så vi hoppede i baljen...

 ... Og ind i saunaen i varmen. Og den procedure gentog vi flere gange, for det gør man jo her i Finland...

 ...Og så slappede vi af udenfor saunaen på verandaen. Nød den friske luft og den smukke udsigt, mens vi fik normal kropstemperatur igen...

...Og hele seancen sluttede af med en øl. Vi er nemlig ikke så hardcore, at vi drikker øllene inde i saunaen, som finnerne kan finde på.

Og dagen sluttede med bål, bålmad og skumbiduser ristet på varmen...Aahh, ren lykke.

Her kunne vi sagtens have brugt flere dage, fordi her bare var hyggeligt, afslappende og roligt. Men vi måtte desværre videre, da vi havde booket os ind på en campingplads i Naantali i forbindelse med midsommer - en af de vigtigste dage på hele året i Finland. 

Ned gennem Finland #2

Fortsættelse...

Vi kørte videre mod, hvad der eftersigende skulle være en helt forrygende campingplads, og vi glædede os!...Og blev liiidt skuffede. Det har sikkert været rigtig godt, men ejerne har vist glemt, at for at det skal blive ved at være det, så skal man også vedligeholde. Og det gjorde jo heller ikke noget godt for nogen, at det plaskede ned stort set hele dagen. 

MEN! For der kommer altid et men...Der gik alpacaer rundt og græssede, og det var ret så hyggeligt.

Først var Sofia lidt skeptisk og bange for dem, for TÆNK hvis de nu ville spise hende, fordi hun er så lækker! Hun er nu sød.

Og derudover var dette stedet, hvor Sofia lærte at cykle. Hun tog en beslutning, og 15-20 minutter senere cyklede hun rask afsted på en ramponeret lille børnecykel.

De eksalterede forældre tænkte, at vi måtte da have cyklen med og de 5-10 Euro, ville bringe megen glæde. Men ejerne synes 50 euro var mere rimeligt(!) og så takkede vi pænt nej.

I Tampere var vi inde og spise frokost i deres store Kauppahalli. Det er virkelig et godt og hyggeligt sted, med masser af lækre madvarer...

 ...Og vi var på legepladsen...

 ...Og så kom vi forbi en helt igennem fantastisk og sjov billedudstilling, der hang og pyntede og gav et smil på læben ved jernbanepassagen.

Vi sluttede besøget i Tampere af med et slag minigolf. Det var første gang vi har spillet det sammen, men vi hyggede os, og blev enige om, at det bestemt ikke er sidste gang, vi tager sådan en dyst...

...Og endnu en tur op i et tårn, for at se den storslåede udsigt.

På vej ned gennem skoven blev der plukket blomster og spillet luftguitar til Henrik og Sofias yndlingssang "For Evigt" af Vollbeat...

Lidt udenfor Tampere ligger Nokia, og det blev vores sidste søcamping. Det blev også stedet, hvor Sofia og Mette endelig tog sig sammen og badede i en sø. En anelse køligt, men det føltes godt.
Senere fandt vi ud af, at vi også efterlod en grillplade her, men mere om det senere (hvis jeg husker det)...

Så tog vi til Yyteri ude ved vestkysten, hvor vi havde vores første møde med den Botniske Bugt og nød Finlands bedste strand i et par dage.

Med kjolen hevet godt op over knæene soppede Sofia lystigt rundt...

 Så vi fandt badetøjet frem, og mens August nøjedes med at dyppe tæerne, sprang Sofia og mor ud i den store balje. Det var SÅÅ lækkert! Og vi måtte afsted igen dagen efter.

Om aftenen lavede vi bål og grillede vores mad herpå. Der er jo intet som bålmad - og her blev det ekstra krydret med pollen i store mængder. Det smager godt alt sammen.

 Vi nød også synet af denne lille fætter og hans kammerat...

 Alt i alt nogle rigtig skønne dage. Indtil videre har Finland virkelig været et godt sted at være.