Ned gennem Finland #1

Pyyha, det er længe siden, jeg har skrevet sidst.
Det er altså svært at nå, når man også skal hygge sig, og det må jo være det primære.

Vi har endelig fået sommer, og det minder såmænd meget om dansk sommer. Sol og regn og regn og sol.Bare med endnu længere, lyse sommeraftener. Shorts og sandaler er kommet frem. Det samme er grillen, markisen og klapbord- og stole. Vi var også meget klar til udeliv.

Også her i Finland støder vi overalt på advarselsskilte om Elge...

...Men den eneste vi har mødt, var ham her...

Det her er den primære udsigt, når man kører gennem Finland. Træer, træer og træer!

Men nogle gange kan det også se sådan her ud...

 Så når vi kan, klatrer vi op i et højt tårn, for at se det hele lidt fra oven, og så er her faktisk rigtig smukt - og man får et bedre indtryk af, hvorfor Finland kaldes "De 1000 søers land."

Med så mange træer overalt, er der også pollen.

 Luften er tyk af det!

 

  Og søerne vidner også om mængden af pollen...

 Så pollenallergikere: BE WARNED!

Siden vi forlod Rovaniemi, har vi været i Ranua, hvor vi kom helt ned i gear, lavede bål og nød en smuk midnatssol...

I Kuopio var vi oppe i et observationstårn, for at nyde udsigten.

Og vi gik en tur alle fem...Jo, Edith var skam også med. Sofia slæber hende med overalt.

Vi stødte på fænomenet saunabus. En gruppe skøre finnere kører rundt i Finland, i denne rullende sauna, og holder kun pause, når de er i en by, hvor de overlader pladserne til andre for en stund.

Vi var inde i Kuopios Kauppahalli - en slags torvehal. De er ret hyggelige.

 Og på vores tur rundt i byen, kom vi forbi denne kirke. Sofia spurgte straks, om vi ikke skulle ind og se den smukke kirke, hvortil faren rystede opgivende på hovedet og tænkte "Åh, nej! Ikke en til i familien." og Moren smilede glad og var stolt af sin kulturelle datter.

På vores videre færd opdagede vi - ikke verdens bedste campingplads - men verdens absolut bedste plads på en campingplads. Her var fantastisk!

Og vi nød synet af de to smukke svaner...Ved nærmere eftersyn, da vi synes, de havde ligget stille RET længe, opdagede vi, at de var temmelig kunstige...

Men der var intet kunstigt over aftensolen fra vores skønne terrasse, som vi nød over et glas rødvin, en rom og lidt finsk lakrids. Måske ikke paradis, men det var tæt på, og man bliver ret lykkelig af det her rejseliv...