Nordkapp

Så nåede vi toppen! 
Et flueben mere på tjeklisten over steder, vi gerne vil se og opleve.

Og det giver bare en speciel følelse i maven, at stå på det yderste, nordligste af Europa og vide, at nu kan du ikke komme længere...Og dog. Der er ca. 1900 km til Nordpolen i lige linje gennem ishavet. Vildt!

Og når vi endelig er heroppe, så skal det også fejres. Fra gammel tid, er det tradition, at drikke champagne og spise kaviar, når man nåede herop (det var dengang, der ikke var nogen vej, og man skulle sejles hertil, for derefter at klatre de 307 meter op til plateauet). Vi "nøjedes" med friskfangede pil-selv rejer og hvidvin...Og jordbær til dessert. Et festmåltid.

Apropos mad. Man bliver altså lidt klogere på sine børn, på sådan en tur. Ingen af os vidste fx at Sofia synes det smager himmelsk, at kombinere torskerogn og rødbede. Eller bare torskerogn med ristede løg...Vi er ikke fans af det, men tippet er hermed givet videre, skulle nogen have lyst til at prøve.

Og hvad laver man så, når man beslutter sig for, at bruge to dage på Nordkapp?
Tjae, Sofia valgte at være syg med ca. 39 grader i feber. Men hun var nu lidt med ude alligevel.

Ellers har de bygget et kæmpe visitorcenter med filmfremvisning, informationer om Nordkapp gennem tiderne, en kæmpe souvenirshop selvfølgelig, nå jo og så et kapel og et thai-museum.
Jeps, du læste rigtigt. Et thai-museum! 

Nå ja, og så venter man jo på at se, hvis man er heldig, midnatssolen. Det var vi nu ikke, og ej heller de mange busfulde af turister, der kom. Men vi så den i både sol og blæst og sne.

- Men vi oplevede midnatssolen aftenen før Nordkapp. Og uanset hvad, så er det jo lyst hele natten.

Og så var vi så heldige at rende ind i nogle af vores "forbilleder". Helge og Anne Grethe fra Familie på farten. Helge skal gå hele vejen hjem fra Nordkapp og Anne Grethe er hans supportgruppe, pga et gammelt løfte. Det kan I læse mere om her www.familiepaafarten.dk

Det var ret stort for os, lige at stå og sludre og veksle rejseerfaringer med disse to herlige og garvede globetrottere.

Da vi forlod Nordkapp, var vejret ikke ret godt, så vi måtte opgive en vandretur til kirkeporten, hvorfra man kunne se hele Nordkappklippen. Vi måtte også opgive en længere gåtur til Knivskjeldodden, som faktisk er liiige en tand mere nordlig end Nordkapp...Men vi kunne ikke finde stien.

Så vi tog på ice bar i Honningsvåg.

Og herefter

fandt vi en hyggelig rasteplads ud til en strand med masser af varder og kongekrabber - eller resterne deraf i hvert fald.

Næste morgen var havde det sneet så meget, at vi ikke var sikre på, at vi overhovedet kunne komme herfra (og alle de der skulle nordpå til Nordkapp, havde ikke meget held med sig. Vejene var lukkede, og man måtte køre konvojkørsel bag sneploven - HVIS man altså havde pigdæk på, hvilket ikke ret mange campere kører rundt med.)!
Men afsted kom vi.

Nu er vi i Karasjok, samernes hovedsæde i Norge. Her er ikke meget at lave, men en hyggelig campingplads, hvor bedstefar går og tuller om gæsterne, lader hunden køre hundeslæde, fortæller gode historier og tænder bål i lavvuen, det er ikke at fornægte. Vi hygger os.

Nu gælder det Finland. Men I får lige et par ekstra fotos med af det sidste stykke vej op til Nordkapp. Det var ubeskrivelig smukt.

Tak for denne gang, Norge.

   

Når camping bare er bøvlet!

Nogle dage er det der campinglivet jo helt fantastisk. Man hygger sig sammen, spiller spil og kommer måske en tand senere i seng, end det var meningen. Og når børnene bare sover, som ved et trylleslag, og man derefter, kan sidde udenfor og nyde et glas vin, så går alt jo op i en højere enhed og så er campinglivet faktisk helt godt.
Og så er der de dage og tidspunkter, hvor campinglivet bare synes bøvlet, og jeg savner ferie i vores sommerhus.

Et eksempel:
Skal op og vaske op med begge børn, mens Henrik fylder vand på og tømmer toilettanken.
Vi kunne jo sige, at vi er lidt syd for Nordkapp. Og fik jeg nævnt, at det sner? Det sner!
Sofia får selv sko og jakke på. Og jeg pakker  August i voksiposen. Så går vi op i køkkenet med vores  opvask.
Kommer op i køkkenet, får parkeret August og pakket ham ud af voksien.
Sofia smider sko og jakke og  stiller sig op på en stol, så hun kan hjælpe.
Så langt så godt.
Jeg får åbnet for vandhanen og så skal Sofia tisse!
Sofia på med sko og jakke igen og August pakkes i voksien igen.
Om på den anden side af huset til toiletterne. Det sner faktisk temmelig  meget.
Sofia af med jakke og ned med bukser. Og døren må ikke lukkes,  så den holder jeg,  samtidig med jeg holder en baby pakket ind i voksi.
Sofia bliver færdig. Bukser op og jakke på. Ved et uheld lyner hun sit lange hår med i lynlåsen. Hun tager det nu pænt.
Om på den anden side af huset, og ind i køkkenet.
Pakke August ud af voksien og parkere ham på gulvet.
Sofia af med jakke og sko,  og NU er vi klar til at skylle, af inden selve opvasken.
Så kommer Henrik: "Hvor langt er I, er vi ved at være køreklar?"
I Sådanne situationer er jeg bestemt ikke  campingmenneske!

Tromsø og Alta

Efter Lofoten tog vi en marathonkørsel til Tromsø.
Det må siges, at være min favorit blandt de storbyer, vi har besøgt. Her kunne vi sagtens have brugt flere dage, men et blik på vejrudsigten fortalte os noget andet, hvis vi på nogen måde skulle gøre os forhåbninger om, at have nogenlunde vejr på Nordkapp.

Tromsø var stedet hvor:

- Vi måtte betale 100 kr for at vaske tøj - pr maskinfuld!
- Sofia mødte norske Sofia. De legede og legede og legede. Og morede sig herligt sammen, selvom de ikke helt forstod, hvad de sagde hver især. Men vaske op, det kunne de blive enige om, var en herlig leg! Så da jeg kom ind i fælleskøkkenet, stod de to og vaskede al service, de kunne finde i skabene op! 
- Vi betalte 100 kr for at tage bussen tre stop ind til centrum - og så var børnene gratis.
- Vi shoppede og brugte en frygtelig masse penge på ualmindelig meget nødvendige ting, som tøj og bøger.
- Tog ud at spise en dejlig middag.
- Så ishavskatedralen

I det hele taget havde et par skønne dage.

En gåtur på havnen med den flotte, men specielle Ishavskatedralen i baggrunden. National Geographic båden lå til kaj, mens vi var der. Den skal på ekspedition til Svalbard, en tur vi kunne komme med på, hvis vi følte for at betale (fra) 16,500 USD pr person. Det følte vi så ikke lige for...

 Tromsøs gamle biograf fra 1915, der kan vise både smalfilm og også helt nye film, men også bruges til teater og alm. café.

 Biblioteket. De kan godt lide lidt anderledes arkitektur, der skiller sig ud i Tromsø. Det var en fantastisk flot bygning.

 Et museum om sælfangst og polarekspeditioner bygget op om en af de både, man har benyttet til formålet. Jeg fandt aldrig ud af, om det var med vilje, at man ikke havde gjort plads til hele masten. Spøjst så det i hvert fald ud.

 Polaria. Endnu et museum med en særpræget men sjov og flot arkitektur.

Sofia og jeg tog ind, for at se Ishavskatedralen. Og så var hele kirken fyldt med folk i deres stiveste puds - primært folkedragter. Der var nemlig konfirmation. Så vi blev ikke så længe. Men det var en stor og lidt sjov oplevelse, at dumpe ind i. Hele bagvæggen er en stor glasmosaik. Det så fantastisk ud.

Og så var vi ude at spise:

 Forret: Chili/hvidløgsmarinerede rejer.

Lækkert!

 Rensdyrsteak og Hvalbøf. Nu skulle vi altså prøve noget norsk cuisine, og vi blev ikke skuffede.

Herfra kørte vi så til Alta, hvor vi efter en overnatning på Alta Museums parkeringsplads vågnede op til snevejr...Er ikke helt sikker på, hvis man spurgte en nordmand, om de ville kategorisere det som egentlig snevejr, men sne var det. 

Sofia var ret pylret til morgen, men hun trængte nok bare til en tur ud at gå - og på museum (... Det viste sig, da vi kom tilbage til camperen, at hun havde 38,7 i feber, sååå...Hun er blevet nusset om resten af dagen.).

Alta museets primære "udstilling" er en hel masse helleristninger i- og omkring museet.
Det havde jeg glædet mig til at se. Og sympatisk som min søde datter jo er, så synes hun også, det var en af dagens højdepunkter. Henrik...Tja...Jeg skylder ham big time på Bauhaus-kontoen!
Men det er da fantastisk, at kunne stå og se på helt op til 7000 år gamle tegninger på klipperne. Tanken om det vidnesbyrd...Det synes jeg, er det hele værd - kedsom mand, baby i klapvogn og feberramt datter til trods.

Men de havde også en særudstilling - og jeg (igen som den eneste) morede mig ret så vældigt.
Det var nemlig udstillingen om Doktor Proktors "Dyr du ville ønske ikke fandtes".
Jo Nesbø har skrevet flere børnebøger om den gale, men geniale Doktor Proktor, der har opfundet pruttepulver og lign. I disse bøger stifter man også bekendtskab med diverse særlige skabninger som måneskorpioner, elefantsnegle, flodhestebiller mm. Det var et særdeles humoristisk lille input, som jeg nød i høj grad. Kan kun anbefale, at man læser bøgerne sammen med sine børn.

Billede lånt fra www.nhm.uio.no 

Efter Alta går turen for alvor mod nord. Nordkapp, Here we come...

Altas nordlyskatedral

Lofoten - Tolkien og tørfisk.

Så blev det vores tur til at opleve Lofoten, og det var helt fantastisk.

Vi tog den 3½time lange sejltur fra Bodø til Moskenes, og havde lavet madpakker og pakket spil og hygge og legetøj, så vi rigtig kunne hygge ombord...Det blev der ikke så meget brug for. Båden gyngende en del, så efter madpakkerne bad Henrik sig fritaget og satte sig ved vinduet og koncentrerede sig meget om horisontlinjen. Hans kvalme aftog først et godt stykke tid efter, vi havde fundet overnatning, puttet børn osv.
Så jeg legede med Sofia og August, men skal ikke være hellig. Da jeg læste en bog for Sofia kunne jeg også godt mærke bølgegangen, og det blev kun ved den ene historie.
Men så legede vi så meget andet, og Sofia øvede sig i, hvilke sprog man snakker hvor.  Nu sidder den der, men i begyndelsen var hun ret insisterende; I Norge snakker man torsk og i Finland snakker de fisk!

Da Lofoten nærmede sig, mødtes vi af de stejle, barske klipper, kaldet Lofotvæggen.

Vi kørte til Å, den sydligste by/ fiskevær, og så var det min tur til at få kvalme. Vi var ikke engang kommet ud af bilen, før man kunne lugte det...Fisk! Tørfisk og torskehoveder i store mængder. Og det er overalt på Lofoten, Tak skæbne, det bliver nogle lange dage.

Når det så er sagt, så er Lofoten faktisk enormt hyggelig og idyllisk. Overalt ser man de små rorbuer, som er et Lofotudtryk for fiskehytte. Som her i Å, hvor man både kan komme på tørfiskemuseum og fiskeoliemuseum. Hva'be'har?  Lige hvad angår Lofoten må jeg give Sofia ret. De snakker ret meget torsk - eller skrei, som de kalder torsken herovre.

I 1120 lod Kong Øystein de simple rorbuer bygge til fiskerne, ikke kun af godhed, men også for at beskytte sin indtægtskilde. Så kunne han nemlig også beskatte de simple fiskere. Førhen havde fiskerne blot sovet under deres både.

I Å var vi et smut i det gamle (museums)bageri, hvor vi købte to kanelsnegle bagt i stenovn fra 1844, til den nette pris af 35 kr HVER! Men de smagte så også rigtig godt.

Til frokost valgte vi, at køre ind til Anitas Sjømat i Sakrisøy og forkæle os selv lidt.

Så en fiskeburger, en hvalpølse og lidt fiskefrikadelle rigere - og mættere, var vi klar til at nyde  lidt mere af Lofoten. Jeg ved det, vi burde måske have været lidt mere fantasifulde og prøvet deres klipfisk, tørfisk og mågeæg...Men så inkarneret seafoodspiser bliver jeg desværre aldrig.

Vi har været en tur på stranden - den mest fantastiske sandstrand vi længe har set, med det smukkeste tyrkisblå vand. Man havde helt lyst til at bade - men det afholdt vi os fra, for vi er ganske godt klar over, at det bestemt ikke er Middelhavet, vi er ved. Men så kan man samle smukke skaller :).

Inden strandturen lånte vi en børnehaves legeplads. Nøj, hvor Sofia nød en ordentlig en af slagsen.

En tur til Borg er det også blevet til. Her ligger det hidtil længste jernalder/vikingehus man nogensinde har fundet. 83 meter langt og 12 meter bredt. Det vidner om en stor høvding, der har boet her. Vi fik en guidet tur, og det var fantastisk spændende at høre ham fortælle. I tillæg var det et hands-on museum, så Sofia havde travlt med at male mel og se, hvordan man spinder garn.

Et virkeligt anbefalelsesværdigt museum - skulle nogen af jer komme på de kanter.

I det hele taget er Lofoten ret fantastisk og et skønt minde, at tage med hjem. De dramatiske fjelde, de små hyggelige fiskevær, den ubeskrivelige natur, de stille fjorde i alverdens blå nuancer - og selv tørfiskene overalt. Det er som at køre rundt i Tolkienland. Man var ikke blevet overrasket over  at se dværge, hobitter og troldmænd vimse rundt, for det var som taget ud af en film - måske lige uden tørfisk. Især de sydligste af Lofotøerne. Desværre yder vore billeder slet ikke Lofotens natur retfærdighed.

Det har været nogle enestående dage.