Et flueben mere på tjeklisten over steder, vi gerne vil se og opleve.
Og det giver bare en speciel følelse i maven, at stå på det yderste, nordligste af Europa og vide, at nu kan du ikke komme længere...Og dog. Der er ca. 1900 km til Nordpolen i lige linje gennem ishavet. Vildt!
Og når vi endelig er heroppe, så skal det også fejres. Fra gammel tid, er det tradition, at drikke champagne og spise kaviar, når man nåede herop (det var dengang, der ikke var nogen vej, og man skulle sejles hertil, for derefter at klatre de 307 meter op til plateauet). Vi "nøjedes" med friskfangede pil-selv rejer og hvidvin...Og jordbær til dessert. Et festmåltid.
Apropos mad. Man bliver altså lidt klogere på sine børn, på sådan en tur. Ingen af os vidste fx at Sofia synes det smager himmelsk, at kombinere torskerogn og rødbede. Eller bare torskerogn med ristede løg...Vi er ikke fans af det, men tippet er hermed givet videre, skulle nogen have lyst til at prøve.
Og hvad laver man så, når man beslutter sig for, at bruge to dage på Nordkapp?
Tjae, Sofia valgte at være syg med ca. 39 grader i feber. Men hun var nu lidt med ude alligevel.
Ellers har de bygget et kæmpe visitorcenter med filmfremvisning, informationer om Nordkapp gennem tiderne, en kæmpe souvenirshop selvfølgelig, nå jo og så et kapel og et thai-museum.
Jeps, du læste rigtigt. Et thai-museum!
Nå ja, og så venter man jo på at se, hvis man er heldig, midnatssolen. Det var vi nu ikke, og ej heller de mange busfulde af turister, der kom. Men vi så den i både sol og blæst og sne.
- Men vi oplevede midnatssolen aftenen før Nordkapp. Og uanset hvad, så er det jo lyst hele natten.
Og så var vi så heldige at rende ind i nogle af vores "forbilleder". Helge og Anne Grethe fra Familie på farten. Helge skal gå hele vejen hjem fra Nordkapp og Anne Grethe er hans supportgruppe, pga et gammelt løfte. Det kan I læse mere om her www.familiepaafarten.dk
Det var ret stort for os, lige at stå og sludre og veksle rejseerfaringer med disse to herlige og garvede globetrottere.
Da vi forlod Nordkapp, var vejret ikke ret godt, så vi måtte opgive en vandretur til kirkeporten, hvorfra man kunne se hele Nordkappklippen. Vi måtte også opgive en længere gåtur til Knivskjeldodden, som faktisk er liiige en tand mere nordlig end Nordkapp...Men vi kunne ikke finde stien.
Så vi tog på ice bar i Honningsvåg.
Og herefter
Næste morgen var havde det sneet så meget, at vi ikke var sikre på, at vi overhovedet kunne komme herfra (og alle de der skulle nordpå til Nordkapp, havde ikke meget held med sig. Vejene var lukkede, og man måtte køre konvojkørsel bag sneploven - HVIS man altså havde pigdæk på, hvilket ikke ret mange campere kører rundt med.)!
Men afsted kom vi.
Nu er vi i Karasjok, samernes hovedsæde i Norge. Her er ikke meget at lave, men en hyggelig campingplads, hvor bedstefar går og tuller om gæsterne, lader hunden køre hundeslæde, fortæller gode historier og tænder bål i lavvuen, det er ikke at fornægte. Vi hygger os.
Nu gælder det Finland. Men I får lige et par ekstra fotos med af det sidste stykke vej op til Nordkapp. Det var ubeskrivelig smukt.
Tak for denne gang, Norge.