- og vi har ikke et sekund fortrudt, vi er taget til Norge.
Her er fantastisk! Dyrt, men fantastisk.
Det lykkedes os at køre hjemmefra søndag kl 12. men det var ikke uden
forhindringer, for vore skønne naboer havde blokeret indkørslen. Ganske vist
ikke med den container, de havde truet med, med derimod med flag og et stort
”God tur”-skilt. Skiltet fjernede vi, men flagene fik lov at pynte, så husets
nye beboere kunne føle sig ekstra velkomne. De naboer tænker da også på alt…
Så satte vi kursen mod…Brejning. Vi skulle lige have Sofia med og farmor og
farfar stod klar med frokost.
Næste stop: Skiveren camping, hvor vi besøgte min kære fætter Basse og hans
søde kone, Mette.
Efter en god aftensmad og hyggelig aften, tog vi afsked og kørte til
Hirtshals og fandt en plads ved havnen, hvor vi kunne overnatte.
Næste morgen blev vi husket på de sproglige forviklinger, det kan give, når
Henrik omtaler ”to gamle nisser i en kæmpe camper” i færgekøen, og Sofia straks
er klar. Hun vil bare enormt gerne se nisserne!
Færgeoverfarten gik over al forventning. Vi formåede at få lidt at spise og
slippe med 36 kr i alt! Sofia og mor var på skattejagt ombord, og det var SÅ
spændende at vimse rundt på den kæmpestore færge.
Indsejlingen til Langesund var smuk, og lige der: Dér vågnede sommerfuglene
i maven.
Vi havde ikke kørt en time, før vi havde passeret ikke mindre end tre
vejafgiftsteder! I Skien holdt vi stop ved Henrik Ibsen Museet, for at spise en
frokost – og løse turens første lille dilemma. Ruten vi havde valgt duede ikke
til os pga en for lav tunnel…Så vi måtte lige spise en klapsammen, kigge en
ekstra gang på kortet og finde en ny rute. No problemos.
Sidst på eftermiddagen ankom vi til dagens mål: Heddal Stavkirke. Jeg har
glædet mig helt vildt til at se en stavkirke, og her ligger Norges største af
slagsen. Og så var den lukket! Det var vi dog godt klar over, så skuffelsen
udeblev. Og selvom Norges største stavkirke ikke er større end en lille
landsbykirke, så var det en stor oplevelse at se den og lugte den (den lugtede
nemlig meget røget). Fantastisk oplevelse - og så i det skønneste
solskinsvejr. Jamen altså! Så bliver man bare en lille smule lykkelig.
Mon vi kan låse op
alligevel??? Nope, den gik ikke...
OG! Hrm hrm…1. maj og vi sad udenfor i den dejlige aftensol og spiste
aftensmad. Perfekt afslutning på dagen…Selvom Henrik ikke fik sin steak, som
han ellers havde planlagt, og til gengæld måtte vaske op.
Tirsdag morgen var planen klar. Vi ville køre kl 9 mod Flå, hvor der ligger
en Bjørnepark.
Så kl. blev 9,25 og så rullede vi ud af bobilspladsen, og jeg råbte ”Stop!”
Jeg havde fået en ide…To min senere kørte vi så mod Gaustatoppen i stedet. Den
ligger jo lige i nærheden og vejret var perfekt.
Gad vide hvor længe Hnerik mon synes det er en god ide med mig som
kortlæser.?
Se Sofia, et bjerg med
sne på...Det viste sig at være Gaustatoppen, med rimelig meget mere sne på end
beregnet.😖
Så mens August sov og Sofia sang: ”Jeg elsker sne, Jeg elsker sne, jeg
elsker sne…” (Hun har tendens til at gå i hak, når hun synger), kørte vi op til
Gaustabanen, hvorfra vi tog togbanen op igennem bjerget til toppen.
Mental note til mig selv: Næste gang jeg får en fiks ide om at stå på en
bjergtop, så hav ordentligt fodtøj på! Nike free sko er ikke ideelle til
sneklædte tinder!
Vi fik bakset os de 70 m op til vaffelhuset og hvilken udsigt! Vi kunne se
ud over 1/6 af Norge. Det var helt fantastisk smukt. Og stille…Når Sofia ikke
lige var i nærheden.
A room with a
view!
Både Henrik og jeg frygtede for turen ned med de åndssvage sko, vi nu engang
havde på, og enden på det hele blev, at vi rutschede på røven ned! Jeg med Sofia
og Henrik med en sovende August ryggen.
Det var koldt og vådt, men sjovt og langt mere sikkert.
Herefter satte vi kursen mod Flå. Vi nåede dog ikke hele vejen, men
så prøver vi igen i morgen…Lad os se om det lykkes der…
Den smukke udsigt med
Lifjell i baggrunden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar