Så blev det vores tur til at opleve Lofoten, og det var helt fantastisk.
Vi tog den 3½time lange sejltur fra Bodø til Moskenes, og havde lavet madpakker og pakket spil og hygge og legetøj, så vi rigtig kunne hygge ombord...Det blev der ikke så meget brug for. Båden gyngende en del, så efter madpakkerne bad Henrik sig fritaget og satte sig ved vinduet og koncentrerede sig meget om horisontlinjen. Hans kvalme aftog først et godt stykke tid efter, vi havde fundet overnatning, puttet børn osv.
Så jeg legede med Sofia og August, men skal ikke være hellig. Da jeg læste en bog for Sofia kunne jeg også godt mærke bølgegangen, og det blev kun ved den ene historie.
Men så legede vi så meget andet, og Sofia øvede sig i, hvilke sprog man snakker hvor. Nu sidder den der, men i begyndelsen var hun ret insisterende; I Norge snakker man torsk og i Finland snakker de fisk!
Da Lofoten nærmede sig, mødtes vi af de stejle, barske klipper, kaldet Lofotvæggen.
Vi kørte til Å, den sydligste by/ fiskevær, og så var det min tur til at få kvalme. Vi var ikke engang kommet ud af bilen, før man kunne lugte det...Fisk! Tørfisk og torskehoveder i store mængder. Og det er overalt på Lofoten, Tak skæbne, det bliver nogle lange dage.
Når det så er sagt, så er Lofoten faktisk enormt hyggelig og idyllisk. Overalt ser man de små rorbuer, som er et Lofotudtryk for fiskehytte. Som her i Å, hvor man både kan komme på tørfiskemuseum og fiskeoliemuseum. Hva'be'har? Lige hvad angår Lofoten må jeg give Sofia ret. De snakker ret meget torsk - eller skrei, som de kalder torsken herovre.
I 1120 lod Kong Øystein de simple rorbuer bygge til fiskerne, ikke kun af godhed, men også for at beskytte sin indtægtskilde. Så kunne han nemlig også beskatte de simple fiskere. Førhen havde fiskerne blot sovet under deres både.
I Å var vi et smut i det gamle (museums)bageri, hvor vi købte to kanelsnegle bagt i stenovn fra 1844, til den nette pris af 35 kr HVER! Men de smagte så også rigtig godt.
Til frokost valgte vi, at køre ind til Anitas Sjømat i Sakrisøy og forkæle os selv lidt.
Så en fiskeburger, en hvalpølse og lidt fiskefrikadelle rigere - og mættere, var vi klar til at nyde lidt mere af Lofoten. Jeg ved det, vi burde måske have været lidt mere fantasifulde og prøvet deres klipfisk, tørfisk og mågeæg...Men så inkarneret seafoodspiser bliver jeg desværre aldrig.
Vi har været en tur på stranden - den mest fantastiske sandstrand vi længe har set, med det smukkeste tyrkisblå vand. Man havde helt lyst til at bade - men det afholdt vi os fra, for vi er ganske godt klar over, at det bestemt ikke er Middelhavet, vi er ved. Men så kan man samle smukke skaller :).
Inden strandturen lånte vi en børnehaves legeplads. Nøj, hvor Sofia nød en ordentlig en af slagsen.
En tur til Borg er det også blevet til. Her ligger det hidtil længste jernalder/vikingehus man nogensinde har fundet. 83 meter langt og 12 meter bredt. Det vidner om en stor høvding, der har boet her. Vi fik en guidet tur, og det var fantastisk spændende at høre ham fortælle. I tillæg var det et hands-on museum, så Sofia havde travlt med at male mel og se, hvordan man spinder garn.
Et virkeligt anbefalelsesværdigt museum - skulle nogen af jer komme på de kanter.
I det hele taget er Lofoten ret fantastisk og et skønt minde, at tage med hjem. De dramatiske fjelde, de små hyggelige fiskevær, den ubeskrivelige natur, de stille fjorde i alverdens blå nuancer - og selv tørfiskene overalt. Det er som at køre rundt i Tolkienland. Man var ikke blevet overrasket over at se dværge, hobitter og troldmænd vimse rundt, for det var som taget ud af en film - måske lige uden tørfisk. Især de sydligste af Lofotøerne. Desværre yder vore billeder slet ikke Lofotens natur retfærdighed.
Det har været nogle enestående dage.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar