Vi skal lige øve os en smule mere i
timingen...!
Men mere om det, når vi lige har
billedspammet jer med den smukkeste tur gennem Jotunheimen og henover
Sognefjellet. Det var SÅ SMUKT!!! Og en lille smule vildt med al den sne. Så
her overnattede vi - fordi vi kan:).
Hej Chef, jeg kommer
ikke lige på arbejde i dag...Jeg holder snefri.
Inden vi nåede hertil, var vi på en
lille udflugt til Urnes stavkirke, Norges ældste af slagsen. Den havde plads
til 40-50 personer, så stor er den ikke, men det var flot og fascinerende
- OG vi fik lov at slippe for at betale for at se den. Nogle gange har man lov
at være lidt ekstra heldig.
Spejling. Man kan godt
blive i tvivl om, hvad der er op og hvad der er ned...
Tilbage til det med at øve sig i
timing...
Den anden dag lovede vi Sofia, at vi
ikke skulle køre så langt, og at vi havde fundet en lækker campingplads, hvor
vi skulle være i 2 dage. Det så vi alle frem til.
MEN! Pladsen var lukket og indhyllet i
sne...! Men hvad værre var; Legepladsen
var pakket sammen!!!
Vi var nødt til at fortsætte. Ingen åbne
pladser før nord for Trondheim, så vi besluttede, at køre ind til en camper-parkering
inde i byen. Smart, for så er vi jo klar til byrundtur næste dag...
Omkring midnatstid gik det så op for os,
at vi holder inde midt i en by med 30.000 studerende på en lørdag aften... Der
var kæmpe fest og fulde mennesker hele natten. 😳
Næste strø-tanke er, at vi jo så har
hele søndag inde i byen, hvor alt har LUKKET! -inkl.
turistinformationen som vi har savnet at kunne tale med indtil nu. 😣
-Lad os komme ud til kysten og de små
landsbyer igen!
Når det så er sagt, så havde vi faktisk
en god dag i Trondheim.
Det var vores første dag, hvor solen
ikke skinnede fra en flot og blå skyfri himmel, så vanterne måtte findes frem.
Vi så bl.a. Nidaros Katedral - nordens
største middelalderbygningsværk. Og den var meget
imponerende...Eller - i hvert fald for mig. Men det lader til, at jeg
efterhånden skylder et par timers søvndyssende gåen hylderække op- og ned i
Bauhaus, til gengæld for, hvad Henrik pligtskyldig følger med mig hen for at
se. Hmmm...
Håber
det trak lidt op, at vi kom forbi et veteranbilstræf, hvor han måtte kigge, ALT
det han lystede...
Det kan man da
kalde et motorvejshotel...
Efter en byrundtur forbi det kongelige
sommerresidens, den gamle bybro og det gamle arbejderkvarter, der nu er
lattekvarter, vendte vi tilbage mod camperen og kørte ud på en lille halvø,
hvor vi har udsigt ind til Trondheim...Når vejret tillader det.
Her bor vi to nætter, så Sofia kan lege
løs, fodre måger og lave sandkage en masse, mens vi får vasket lidt tøj og bare
slapper af, og prøver at knække koden om timing...:)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar